Når man støtter Stemmer Fra Ådalen på 10er.dk, er man hver måned med i lodtrækningen om en særlig præmie.
I september trækker vi lod om billetter til et foredrag med journalisten, kommentatoren og fodboldmanden Morten Bruun, der optræder på Nature Energy Park i Odense den 20. oktober. Her vil han fortælle om engelsk fodbold- og fankultur og om sin bog Matchday. Læs om arrangementet her. 
 
Denne måned trækker vi to vindere, der hver modtager to billetter til arrangementet. For at være med i konkurrencen om billetter, skal man være tilmeldt 10er.dk, hvor man kan støtte Stemmer Fra Ådalen med et valgfrit beløb pr. udsendelse. Du kan skrive dig op her: https://obstemmer.10er.app/

Støt på 10er

Vi trækker lod blandt alle, der støtter os den 1. oktober.

Her er mere information om foredraget, der er arrangeret af Tikko:

Tag med på en passioneret rejse rundt til de største scener i engelsk fodbold – de bedste spillere, de største kampe og de legendariske managers.

Fodbold er langt mere end blot to hold, der møder hinanden på en rektangulær græsplæne. Særligt i England, hvor mange klubber er langt over 100 år gamle og har hver sin dramatiske og farverige historie.

Morten Bruun har besøgt 49 engelske stadions i løbet af foråret 2019 – fra Bournemouth i syd til Newcastle i Nord og fra Norwich i øst til Swansea i vest. Nu deler han ud af sine oplevelser og fortæller levende og passioneret om de største kampe, de bedste spillere, de legendariske managers og ikke mindst de mørkeste kapitler i klubbernes historier.

En aften for alle fodbold-entusiaster

Som fodboldekspert og kommentator er de engelske stadions Morten Bruuns arbejdsplads. Han så sin første kamp som 11-årig på White Hart Lane og har beholdt den samme barnlige fascination fra dengang – for spillerne, stemningen, sangene og hele kulturen omkring den engelske fodbold.

Glæd dig til en aften, hvor vi for alvor nørder engelsk fodbold sammen med en af Danmarks skarpeste og mest passionerede fodboldeksperter. Måske bliver du inspireret til din næste fodboldrejse!

Morten Bruun

Morten Bruun er tidligere professionel fodboldspiller og nuværende fodboldekspert og kommentator. Morten har selv spillet på det ikoniske Wembley Stadium, som han naturligvis også fortæller om i sin aktuelle bog Matchday – turen går til engelsk fodbold. Et portræt af 49 engelske stadions.

NB: Vi har tidligere udloddet billetter til dette arrangement, men på grund af corona-krisen blev både konkurrence og arrangement udsat.