Når OB søndag aften tager hul på forårssæsonen med en udekamp mod FC København i nationalarenaen, er det samtidig startskuddet til et forår med meget på spil for fynboerne.

Det er tredje sæson, at Superligaen arbejder med slutspilsstrukturen, hvor det i første omgang handler om at komme i top seks, og OB har endnu ikke formået at indfri klubbens egen målsætning om at være blandt de bedste seks hold i Danmark. Det kostede i sidste ende Kent Nielsen jobbet i sommer, og nu er håbet på Fyn, at sommerens store forandringer i stab og trup bærer frugt i dette forår.

I december udtalte bestyrelsesformand Niels Thorborg til os på Stemmer Fra Ådalen, at OB’s erklærede selvopfattelse er, at man hører til i top seks. En sjetteplads er et minimum fremover, og derfor er der også internt pres på Superliga-holdet, der inden forårets begyndelse ligger nummer syv som del af et enormt bredt felt af midterhold. FC København og FC Midtjylland er de eneste, der kan vide sig sikre på en plads i mesterskabsslutspillet, mens ni øvrige klubber reelt kæmper om de sidste fire pladser i løbet af grundspillets resterende seks runder.

OB er stadig plaget af den dårlige start på sæsonen. Det blev kun til ét point i de første fem kampe, fordi man havde fejlvurderet truppens kvaliteter, overvurderet træningskampenes udtryk og ikke havde pudset det taktiske koncept rigtigt til. Derfor hentede man ekstra forstærkninger i slutningen af august, mens cheftræner Jakob Michelsen foretog modige og rigtige valg i forhold til både mandskab og taktik, så efteråret endte med pil opad trods det fatale nederlag mod AaB i efterårets sidste spillerunde. Havde OB vundet dén kamp, så top seks-mulighederne væsentligt bedre ud, men i det store hele viste efteråret et mere stabilt OB-hold, der havde et stærkere udtryk end tidligere. Og så var det mere underholdende at se OB-kampe end det ellers har været de seneste sæsoner.

Nu skal OB hente 9-10 point i forårets første seks kampe. I alle opgør kan man pege på vanskeligheder og bøvl, der gør det svært for OB, men omvendt har OB ikke en bedre mulighed for at vise, at man er stærkere end de nærmeste konkurrenter som AGF og Randers end ved at distancere disse klubber i de afgørende kampe i marts. Horsens og Vejle bør pr. definition være under OB i fødekæden, når man kaster et blik på budgetterne i klubberne.

I sommer talte vi meget om alle forandringerne i OB, men det mest afgørende tegn på nye tider vil være, at man for første gang siden 2011 lykkes med at slutte blandt Superligaens øverste seks mandskaber. 11 andre klubber har i den mellemliggende periode haft minimum én top seks-placering, og det har gjort ondt på selvforståelsen i den fynske klub, at klubber med mindre budgetter og historik har fået medaljer og europæiske oplevelser i de år, hvor OB har ageret blød mellemvare.

Sandheden om OB er også, at man for 8-10 år siden havde et spillerbudget, der var næsten tre gange så stort som i dag, men de seneste tal fra Tipsbladet viser, at OB har Superligaens sjettestørste budget, så på det punkt har man altså fine forudsætninger for at lykkes i konkurrence med de øvrige midterhold. Og penge er jo heller ikke alt.

Efter syv-otte magre år tyder det dog på, at OB er på vej i fremgang. De værste sæsoner med nedrykningsfare ligger nogle år tilbage. Fra flere sider lyder det tilmed i disse måneder, at OB er på rette vej på talentfronten, at der arbejdes intenst med at skabe nye faciliteter i Ådalen, at der skrives på en omfattende strategi for fremtiden. Tilmed er man ifølge flere medier på nippet til at sælge unge Mathias Jørgensen for omkring 15 millioner kroner – det største salg i årevis – men alle disse gode initiativer drukner i offentlighedens billede af OB, hvis ikke klubben leverer på banen. Det kan lyde uretfærdigt, at man skal asfaltere en motorvej samtidig med, at man kører på den, men sådan er vilkårene, når man vil starte forfra som man gjorde i ”forandringens sommer”.

Vinterens transfervindue var stille på Fyn, og det bliver spændende at se, om takterne fra efterårets fine stime fra september til november kan findes frem igen. Den aktuelle trup har afgjort sine smalle steder, og der lægges mange æg i kurven hos midteraksen med Sten Grytebust, Jeppe Tverskov, Janus Drachmann og Bashkim Kadrii. Holdets korsetstivere har meget at leve op til, mens de øvrige folk i Michelsens idealopstilling skal vise mere stabilitet end i efteråret, hvor svingende form og skader gjorde, at man ikke så det fulde potentiale i længere tid ad gangen hos hverken backerne Laursen og Laursen, angriberne Helenius og Jacobsen eller havet af midtbanespillere.

Der venter en uhyre spændende begyndelse på foråret med OB-briller, for med både en pokalkvartfinale og en top-seks-billet på spil, er det nogle afgørende uger, klubben går i møde. Hvis man i omgivelserne og egen selvforståelse skal høre til i top seks, nytter det ikke noget, at havne i det forkerte slutspil tre sæsoner i træk.

Det er nu, OB har muligheden for at vise, at man for alvor er på vej tilbage til at blive en del af Superligaens bedre selskab.

Hvilket sted er bedre at vise det end på landets største scene?

Lyt til seneste udgave af Stemmer Fra Ådalen her: