Sæsonen er otte runder gammel, og OB har efter transfervinduets lukning truppen på plads til resten af efterårssæsonen. I den anledning sætter Stemmer Fra Ådalens klummeskribent Emil Ousager fokus på truppen og dens muligheder.

Af Emil Ousager, tidligere OB-spiller

Vi er lige nu knap igennem en tredjedel af superligaens grundspil og stillingen er vel fuldstændig som forventet før sæsonstart. FCK og FC Midtjylland er tophold, fordi de spiller som tophold. De lukker få mål ind og vinder næsten altid de tætte kampe – kontinuerligt. Foruden Silkeborg er resten vel på nogenlunde lige niveau. På nuværende tidspunkt er OB placeret på en middelmådig 7. plads som er utilfredsstillende, men som også nemt kunne have været en 3. plads. Med lidt held i sprøjten havde vi i sæsonens store kampe mod FCK og Brøndby fået 2-3 point i stedet for 0, hvorimod de sidste to kampe har været jammerlig dårlige (selvom vi retfærdigvis skulle have vundet hjemme mod SønderjyskE).

Tendensen var desværre nedafgående inden landskampspausen, men forhåbentlig har Jacob Michaelsen fundet melodien igen efter et par uger på træningsbanerne i regn, sol og blæst. Når man træner i Ådalen, er det altid ekstra klart, hvornår man går fra sommer mod efterår. Bane 1 går fra at være uimodståelig grøn  til inden for 14 dage at være mudret, tung og kloakgrøn. Sådan er vilkårene desværre, men det har på sin vis også sin egen charme. Når man er stribet i hjertet, så vil der altid være noget dragende over banerne langs åen.

Fra filosofiske tanker til realiteter. OB har som hold ikke leveret godt nok i efteråret. Det kan der være mange årsager til, hvor de berømte marginaler også er en del af forklaringen. Der er i momenter rigtig gode tendenser i spillet fremad banen. Det så vi bl.a. hjemme mod Randers, men også særligt i første kamp hjemme mod FCK. Man sidder dog stadig tilbage med en fornemmelse af, at holdet godt kan tage et skridt mere. Lidt mere kreativitet på midtbanen og på kanterne ville hjælpe gevaldigt. Det er en skam, at en spiller som Matthias Greve ikke får længere snor. Han har nogle helt andre elementer i sit spil end eksempelvis Jens Jacob Thomassen, som har været meget skuffende i efteråret.  Han skal op i gear igen, så han ikke ender som Mikkel Dessler; en sympatisk og lovende spiller, som pludselig går i stå halvvejs.  Muligvis er det for meget med både Kløve (som efter min mening har været OB’s bedste i efteråret) og Greve på midtbanen, men så længe Janus Drachmann’s motor fungerer, bør dette være tilstrækkeligt.

På samme måde er Oliver Lund en udmærket all-round spiller, men holdet har mistet noget efter Jacob Barrett ikke længere spiller. Til gengæld er Ryan Johnson bundsolid på modsatte wingback og findes vel ikke meget bedre i superligaen på sin plads – særligt fremad banen hvor holdets angribere får rigeligt med indlæg til flere mål. Det med flere mål er vigtigt: Sander Svendsen har været dygtigt til at score, men man sidder stadig ikke helt overbevist tilbage. Bashkim Kadrii gør meget rigtigt i løbet af en kamp, men brænder også alt for meget. Jokeren her er naturligvis vores nye finurlige signing Issam Jebali.  Han startede jammerligt i sit første indhop, hvor han vel nærmest kun lavede fejl. Det er blevet marginalt bedre, men han ligner MEGET en medgangsspiler, som hurtigt slår op i banen.  Tankerne ledes meget hurtigt hen på Darko Bodul. Jeg håber min skepsis bliver gjort til skamme, men vi skal helst se en eksponentielt stigende formkurve inden vi når november, og det bliver rigtig koldt i Bolbro og omegn.

Omvendt må man rose forsvaret og i særdeleshed vores nye målmand, som har gjort det fortrinligt. Man skal huske, 6 af 9 mål er gået ind i to kampe! Oliver Christensen bliver solgt inden vinteren 2020-21, hvis han fortsætter sin nuværende udvikling. Ser man på truppen, er vi i særdeleshed dækket godt ind i forsvaret, og i det lys kan signingen af Alexander Juel Jakobsen virke mærkelig, men han er helt sikker meget billig og er trods alt en solid spiller.  Han skal nok få en 4-6 kampe som indhopper inden vi går ind i 2020. Ramon Leeuwin gør hvad han skal, men der går samme sus igennem publikum, som når man sidder på Brøndby stadion og Arajuuri får (fik) bolden. Det er svært at se ham i OB i mere end denne sæson.

Moses Opondo virker som en spændende spiller, ligesom vi forhåbentlig får Julius Eskesen, Jeppe Tverskov og Marco Lund helt op i gear igen. Så har vi stadig en meget fornuftig trup, som dog på enkelte pladser stadig kan virke lidt sårbar. Ikke desto mindre må vi sætte baren lidt højere og i de kommende fire kampe må ni point være målet. Vi skal, når efteråret er omme, have distanceret hold som Horsens, Randers, AGF og Hobro med mere end 1-2 point.  Truppen er tilpas rutineret og sammenspillet til, at vi skal ende højere end sidste år. Det er også nødvendigt med bedre spil og sejre, hvis den nuværende tilskuerfremgang skal holdes og gerne forbedres. Der kommer (desværre) ikke 8.000 skeptiske odenseanerne på stadion en fredag aften mod Silkeborg eller Horsens, hvis vi ikke får flere sejre og bedre spil. Næ, så vil det stadig være det uforståelige brok over Thomas B Thriges gades lukning, og om man skal koge vandet før man drikker det eller ej, som vil være fokus. Og det er synd. Der er så meget andet at være opstemt over på byens vegne.

Lyt til seneste udgave af Stemmer Fra Ådalens podcast her: