Blog: Hvad kan OB lære af fodboldstragiernes bibel?

Af Martin Davidsen
12. januar 2021

I dette indlæg skriver retoriker og fodboldtræner Thomas Dahlslykke om den nye bog ‘Hvor svært kan det være?’ og sætter ord på, hvordan OB kan forbedre sig, hvis klubben følger de tanker, som forfatterne Mads Davidsen og Dan Hammer præsenterer i bogen. 

Af Thomas Dahlslykke

Hvor svært kan det være?
Dan Hammer og Mads Davidsen
Dafolo, 2020

Da John ”Faxe” Jensen i sæsonen 1999/2000 formåede at løfte Herfølge Boldklub til at blive danske mestre, så var det ikke fordi klubben havde fulgt en nøje tilrettelagt strategi eller havde rekrutterede de bedste spillere. Nej, klubben ramte simpelthen bare den perfekte sæson, hvor alt gik op i en højere enhed for klubben. At dette sker af og til i moderne fodbold berør fodboldbogen Hvor svært kan det være? kun, når det skal bruges som argument for, at man ikke kan regne med sådanne perfekte sæsoner uden at have gjort sit forarbejde godt nok.

Bogens intention er at gøre fans, fodboldfolk og klubejere klogere på, hvad det kræves for at drive en vellykket professionel fodboldklub i fremtiden. Jeg vil, udover at give min varmeste anbefaling af denne bog, prøve at koble bogens pointer ind i en læsning af, hvordan landet ligger i OB?

I december havde min redaktør Martin Davidsen og hans mangeårige faste panelekspert Peter Risbro Brix fornøjelsen af at kunne få Dan Hammer til at formidle en stor del af bogens indhold gennem en kompetent og OB-funderet snak i podcasten Stemmer fra Ådalen. Derfor vil jeg ikke bruge alverden af tid på den del af bogen, som Dan Hammer er hovedforfatter på. For bogen falder i to dele, hvor Dan Hammer, med baggrund som bl.a. direktør for FCK i en årrække i nullerne, sætter læseren ind i, hvordan ledelsesgangen i en moderne fodboldklub ser ud og hvilke utallige faldgruber disse gange indeholder. Den anden del er primært skrevet af Mads Davidsen, som har trænererfaring fra Brøndby IF, Shanghai SIPG F.C. og som pt. er sportsdirektør i den arabiske klub Al Jazira Club. Hans vinkel er netop trænerperspektivet, hvilket jeg vil vende noget mere detaljeret tilbage til. Midtvejs i bogen har begge forfattere dykket ned i deres personlige erfaringer og oplevelser, hvor de i to personlige cases formår at vise, hvordan deres pointer om fodboldledelse har set ud ude i virkeligheden.

Selvom jeg ikke vil bruge for meget energi på Dan Hammers del, så vil jeg dog alligevel komme med nogle pointer fra første del af bogen i forbindelse med en forståelse af, hvor OB befinder sig på skalaen: Hvor svært kan det være?

Dan Hammer er meget åben om, at fodbold er følelser, og at mange af de beslutninger, der træffes på ledelsesgangene i klubberne, er mere følelsesbetonet end styret af evidens. Derfor er det vigtigt for forfatterne at skabe nogle forståelsesrammer for læseren, så vi bliver mere refleksive i vores forståelse af fodbold. Hammer taler om det endelige spil (kampen om søndagen, sæsonen, turneringen) og det uendelige spil (at klubben er mere end 100 år gammel og skal helst leve videre for evigt), hvis ejerkredsen er mere optaget af det endelige spil end af det uendelige spil, så er deres fokus forkert er en af bogens stærkeste pointer. Inddrager vi OB i denne ligning, så må vi rose Niels Thorborg for at have det som et centralt fokus for OB at gøre klubben uafhængig af ham over tid. Ydermere kan vi se på den forretningsmæssige konstruktion, som OB er en del af, går fint i tråd med Dan Hammers metafor om både at tjene på gynger og karruseller. OB er en del af Odense Sport og Event, som har flere indtjeningsområder og derfor ikke afhængig af salg af spillere, gode resultater på kort sigt.

Udover sonderingen mellem det endelige og uendelige, så arbejder både Hammer og Davidsen med en formel de kalder 70-20-10, 70 procent af en fodboldklubs succes, handler om økonomi, 20 procent handler om klubbens kompetence (på alle niveauer) og 10 procent handler om held og tilfældigheder. Både Miraklet i Madrid og Herfølges mesterskab blev vundet ved at rykke på disse procenter, hvor både kompetence og held forøges, fordi økonomien ikke var tilstrækkeligt til sådanne store resultater. Men som bogen skriver så udligner 70-20-10 sig altid over år, bl.a. bruger Davidsen Tottenham som et eksempel på, hvordan man over år præsterer over det reelle økonomisk niveau, men at man i længden ikke kan holde det niveau, I Tottenham fyrede man Pochettino, da Tottenham i sidste sæson pludselig lå på deres naturlige økonomiske positioner. At man fyrer træneren for at levere til det forventede ift. økonomien er desværre ikke usædvanligt.

I SFÅ hører man ofte, at OB spiller til par, altså at man hverken underpræsterer eller overpræsterer ud fra det spillerbudget man kører med i Ådalen. Set fra et økonomisk perspektiv understøtter denne bog eksperterne i SFÅ.

En sidste vigtig (af mange vigtige) pointe(r) fra Hammers side af sagen er valget af strategi, hvilken type klub vil man være? Vil man ligne FC Nordsjælland, Atalanta, RB Leipzig eller vil man ligne Bayern München, Real Madrid? Sagt lige ud vil man være talentfabrik eller resultatfabrik? I tråd med Davidsens tanker, udvides denne simple sondering til fire stadier for de bedste klubber i verdens mange ligaer:

  1. Globale og regionale vindere
  2. Potentielle ligavindere og topfireklubber
  3. Stabile midterklubber uden udsving op eller ned
  4. Overlevere

Det interessant er, at mange af de klubber som de nævner og faktisk også den klub som Davidsen selv bruger som sit personlige eksempel, er talentfabrikker som bliver til potentielle ligavindere og topfireklubber, men som både Hammer og Davidsen understreger, så er det ikke muligt over længere tid at forblive i toppen, hvis ikke økonomien følger med, derfor skal klubberne ændre på talentstrategien og udvikle en resultatstrategi.

I OB har man arbejdet omvendt af, hvad Mads Davidsen anbefaler i bogen. Her har man skabt et velfungerende akademi, men uden at den røde tråd er udsprunget af, hvad OB’s superligahold spiller efter. Der er altså en strategi på talentsiden, som ikke er spejlet i målene for superligaholdet. Dette misforhold skal der ændres på, hvis OB fremadrettet vil løfte sig en hylde, hvor klubben pt. er på hylde tre. Det er dog ikke kun her, at OB skal arbejde. Man kan ikke undvære noget af det, Hammer og Davidsen skriver, derfor skal du læse bogen selv, men fordi min tid og plads er mere begrænset, vil jeg slå ned på det mest aktuelle for OB. Tager vi udgangspunkt i formlen 70-20-10 så mener jeg, at OB bør begynde med at kigge på to ting:

  1. Får vi maksimalt ud af de 70 procent for vores nuværende rekruttering af spillere?
  2. Får vi maksimalt ud af de 20 procent for vores nuværende kompetenceniveau?

Svarerne må blive nej i begge tilfælde. Begynder vi med de 20, så er valget om ikke at forlænge med Michelsen et udtryk for, at man på trænerpladsen ikke har hentet tilstrækkeligt med udvikling og point til klubben. Under dette ligger der det, som er blevet vendt i et utal af podcast og andre analyser, men som kort sagt er, at OB ikke haft én spillestil. OB har haft et hav af spillestile, som har gjort, at man ikke har kunnet træne grundigt. Det skyldes, at OB som strategisk klub ikke har nedskrevet, hvordan man ønsker at spille fodbold. Man har simpelthen ikke foretaget de valg, som Davidsen argumenterer for, er centrale, hvis man vil flytte klubben. En stor del af Davidsens sider i bogen handler om det taktiske, det træningsorienteret om tilvalg og fravalg og ufravigelighed når det kommer til spillestil (over tid må man gerne justere, men det kræver at man har noget fast at justere på).

Han arbejder med denne model som et billede på de valg, man skal træffe; vil OB være:

Konstruktiv eller destruktiv

Proaktiv eller reaktiv

Kontrol eller kaos

Systemisk eller fysisk

Kollektiv eller individuelt

Flydende eller fyldt med pauser

Perception eller vilje

-i sin tilgang til spillet?

Bruger man bare efterårets kampe som en måling for disse ”enten eller”, så er det tydeligt, at man i kampene mod FCK, FCN, AGF og Vejle søgte det konstruktive, proaktive, kontrollerede systemiske med individuel kvalitet fra Sabbi, Frøkjær og Jebali, hvorimod man mod Lyngby og Horsens skruede op for det reaktive og kaotiske, bundet mere på kollektivet. Fra SønderjyskE-kampen og fremefter fandt man en formel, som yderligere skruede op for det fysiske og kaotiske med håb om individuelle løsninger, Okosun og Sabbi leverede mod AaB, FCM og FCK på disse parametre. Davidsen skriver, at man skal træne det samme uge efter uge for at opnå en længerevarende succes, det har man ikke praktiseret i OB, ligner det fra mit perspektiv.

Jakob Michelsen vil uden tvivl argumenterer for, at denne pragmatik giver point og deri henter han støtte fra både resultaterne og i en vis grad excepted goals, men Davidsen ville pege på, at det er en kortsigtet gevinst som slider på de langsigtede resultater. OB bliver ikke bedre, de forbliver maksimalt i par, så længe deres spillestil varierer så meget som den gør. OB taber altså på kompetencefronten over tid. Om det er Michelsen der ikke køber ind på Davidsens analyse eller om Michelsen er offer for den øvrige sportslige ledelses manglende kompetencer, vides ikke. Dog virker Michelsen i sin måde at kommunikere fodbold på til at være af den overbevisning, at pragmatisme skaber resultater, og det er vel heller ikke tilfældigt, at han allerede tidligt i sin trænerkarriere fik tilnavnet Mini-Mourinho. Mourinho er ifølge Davidsen ikke i tråd med, hvad moderne fodbold kræver på den lange bane.

Ser vi på de 70 procent, så er det noget mere mudret at vurdere OB. For det første kræver en optimal udnyttelse af det økonomiske potentiale, at de 20 procent er kompetente til at gøre det. I OB har træneren, hvilket er en fejl ifølge Hammer og Davidsen, haft meget magt ifm. rekruttering af spillere, valg af spillestil mm. Derfor må den del af de 70 procent, som Michelsen har rådet over også tilskrives hans ansvar. Det interessante i OB er, at man har brugt meget af de 70 procent til ting, som ikke nødvendigvis har styrket superligatruppen; man har forberedt faciliteterne, man har skabt et akademi og man har skabt en kommunikativ fortælling omkring klubben (som dog er et indlæg i sig selv). Alle disse ting bliver af Hammer og Davidsen anerkendt som gode ting, gode investeringer, men der hvor kæden falder af, både for forfatterne og mig, er, når de ikke forløses i rekrutteringsdelen. I OB har man i de seneste fire transfervinduer hentet spillere som enten har peget spillestilen i en anden retning, end den akademiet arbejder efter eller hentet spillere, som marginalt har været bedre eller på niveau med allerede eksisterende spillere i truppen. Jeg vil give to eksempler.

  1. Aron Thrandarson er en blandt mange forsøg på at hente spillere, som måske kunne løftes, men hvis potentiale på højeste niveau er tvivlsomt. Man havde på u19-holdet flere spillere, som kunne have fået den kontrakt, fordi de har samme potentiale for at blive superligaspiller.
  2. Det er noget forpligtende over, at ens far var topspiller i Barcelona og Chelsea, men Gudjohnson junior er en underlig leasing i OB; man havde i forvejen Max Fenger, Mikkel Hyllegaard, Sander Svendsen og Isaam Jebali i truppen, hvad skulle man med én mere? (Mart Lieder er uden for nummer)

Fælles for begge to eksempler er, at de peger imod en spillestil, som OB ikke havde i forvejen og kobler du Okosun til, så har du tre eksempler på, at OB bare på to vinduer har ændret spillestilen ved rekrutteringer. Lige nu forvaltes den del af de 70 procent som handler om superliga-holdet ikke ret godt, fordi der skiftes spillestil gennem rekrutteringerne.

OB er ifølge min vurdering et stykke fra Hammers og (især) Davidsens sunde fodboldklub, men OB er også langt fra at falde en hylde ned (det betyder ikke, at man ikke rykker ned, men at man over år oftest vil være i den bedste række i Danmark). Hvis OB skal løftes, skal der ske nogle radikale forandringer i tilgangen til strategi og (især) spillestil. Noget er påbegyndt, men det skal følges op.

Du skal læse Hvor svært kan det være? hvis du vil have adgang til en dybere forståelse af hvad der foregår i en fodboldklub. Du får indsigt i en klar holdning til, hvad der i forfatternes optik virker og ikke virker. Men mest af alt så får du et fodboldfagligt sprog, som nok kan virke kompliceret, men som over tid vil gøre dig skarpere, når du skal diskutere klubbers gøren og laden både på direktionsniveau og på det taktiske på banen. Du finder ud af, hvad der gemmer sig bag talkombinationer og taktiske valg. Du bliver en bedre fodboldfan, -træner og -bestyrelsesmedlem.

Du skal læse den for at blive klogere på alt det spændende, jeg ikke har berørt i denne blog.

Thomas Dahlslykke er retoriker, fodboldtræner og OB-sympatisør og har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?

Klik her, og læs mere

Andre nyheder og podcasts: