Blog: Det må for alt i verden ikke blive et forsømt forår i Ådalen

Af Thomas Dahlslykke
8. januar 2021

I dette indlæg sætter Stemmer Fra Ådalens Thomas Dahlslykke ord på fremtidsperspektiverne i OB efter ugens store nyhed om det kommende trænerskifte i Ådalen. 

Af Thomas Dahlslykke

Det gav forholdsvis store dønninger blandt sportsjournalister, eksperter og fans, at OB meldte ud, at man ikke ville forlænge med Jakob Michelsen. Der blev angrebet fra mange sider. Nogle talte om det umulige forår, hvor Michelsen ville være en ’dead man walking’ i Ådalen. Andre slog ned på det, der bedst kan betegnes som en gamle traver for OB-aficionados; at Michael Hemmingsen er håbløs som sportschef. Jeg selv angreb situationen fra den vinkel, hvor det hverken handler om ’nu-og-her-problemet’ eller om elendigheden i det forløb, som OB har præsteret gennem kildebaserede nyhedshistorier i diverse medier. Min vinkel var mere at forklare, hvorfor det nødvendigvis ikke var det forkerte at gøre. At forholdet var dødsdømt og at det naturlige ville være at gå hver til sit.

Gennem Troels Bech har jeg lært, at man ikke skal høre, hvad træneren siger, men skal kigge på hvordan han ser ud, mens han taler. Bech har det vist fra den tidligere Arsenal-træner Arsene Wenger. Michelsen har ikke set glad ud; jeg husker især den live-streaming inden sæsonstarten hos Fyens.dk, hvor Michelsen ikke lignede den stålsatte træner, han havde præsenteret sig som i de foregående sæsoner. Senere på efteråret kunne FodboldFM og BT løfte sløret, hvorfor Michelsens ansigt fortalte en anden historie, end ordene fra munden. Dette medie havde også et forrygende interview med Michelsen, hvor ordene faktisk også leverede ammunition til dette ophør af samarbejdet mellem OB og ham. Men nu skal vi videre. Nu skal OB videre.

Hvis vi flytter blikket væk fra maskinrummet, omklædningsrummet og resultaterne, så har OB i de seneste otte år været i en bevægelse, som sportsligt kulminerede med en femteplads i 3F Superligaen og en semifinale i Sydbank Pokalen, men som inden for faciliteter, organisering af ikke sportslige elementer og økonomi har klubben flyttet sig betydeligt. Sportsligt har man også rykket sig betydeligt i talentudviklingen med akademiet.

Nu må det være tiden til, at man investerer i at rykke Superliga-holdet rent sportsligt. Her taler jeg i første omgang ikke om den resultatmæssige side af sagen. Jeg mener i langt højere grad, at Michael Hemmingsen sammen med det sportslige udvalg skal få defineret, hvad det er, der skal være OB’s karakteristika, OB’s DNA fremadrettet – og i en vis grad også ufravigeligt.

Jesper Hansen havde visse opgaver som sportsdirektør, som han uden tvivl løste til UG ud fra de præmisser, han havde. Allerede dengang, han blev ansat, var intentionen i klubben, at der skulle fokus på talentarbejdet, og at Fyns stolthed skulle have fynske spillere på holdkort hver uge. De seneste par sæsoner har man måske skruet ned for den vinkel, at de skulle være fynboer og op for, at man selv har udviklet dem. Og langt hen ad vejen, mener jeg, at OB skal fortsætte i den retning.

Når man skal starte på en frisk til sommer med en ny træner, så bør det være i overvejelserne at gøre det med en klar og tydelig strategi for, hvordan man skal spille, hvem man vil rekruttere, og hvilke talenter man satser på. I Brøndby tog man afsked med en løntung trio, som havde givet klubben en pokal og en sølvmedalje, men i stedet fik man plads til spillere, man selv havde udviklet. Og på den måde startede en bæredygtig proces, hvor det indtil videre har vist sig ikke at have kostet alverden på resultatsiden.

Der er på ingen måde nogen garanti for, at OB kan lykkes i samme grad med sådan en ændring, men klubben bliver nødt til at finde en balance, hvor man producerer egne talenter, som først kan levere resultater og senere kan blive salgsobjekter. Sker dette ikke, så vil OB forblive afhængig af pengestærke investorer som Niels Thorborg.

I drømmenes verden skal OB lande et par drømmesæsoner for at flytte sig fra den hylde, de efterhånden har groet sig fast i, som Superligaens stabile 5-10’er. For at kunne lande drømmesæsoner, skal der nogle fundamentale ting på plads. Man skal finde en træner, som er i sync med den strategi, klubben vælger – den første træner bliver langt hen ad vejen også en kulturbærer, som etablerer den kultur, man ønsker fremadrettet – så når den træner skiftes, kan den næste fortsætte arbejdet i samme retning med sine input til kulturen. Træneren skal have et dygtigt team omkring sig. Henrik Hansen blev ansat inden Michelsen, det samme var Janus Blond og Tonny Hermansen. De har alle tre udløb til sommer ifølge Fyens.dk. Det kan være en fordel at fortsætte med dem, så man ikke begynder med et helt nyt team til juli. Dog vil det måske også være en fordel, at OB henter en assistenttræner mere, og måske overvejer at udvide transitionstrænerens rolle – Patrick Harboe som bestrider rollen pt., har også udløb til sommer.

Vi har altså et meget interessant og toneangivende forår i vente i Ådalen. Man har spillet ud med at stoppe samarbejdet med træneren. Nu skal man få retningen på plads så vi ikke ender med at have flyttet hele apparatet omkring Superliga-holdet uden at forløse det potentiale disse forandringer og forbedringer har medført. Et U19-DM, et Superliga-hus, bedre træningsfaciliteter må ikke stå alene, de skal følges op.

Det værste, der kan ske i OB, er, at Michelsen siger op, og Hemmingsen føler sig forpligtet til at påtage sig trænerrollen, for hans vigtigste arbejde er ikke på banen dette forår. Skulle Michelsen forsvinde, og ikke et ondt ord til ham, hvis han vælger det, så må man overveje at finde en vikar eller lade Henrik Hansen træde op, selvom det også kan føre problemstillinger med sig.

Thomas Dahlslykke er retoriker, fodboldtræner og OB-sympatisør og har siden sommeren 2020 medvirket i Stemmer Fra Ådalens podcasts som en del af vores ekspertkorps. Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning

Vil du være samarbejdspartner eller annoncør hos
Stemmer fra Ådalen?