OB skal for tredje gang ud af de seneste fire sæsoner spille med i nedrykningsslutspillet. Men hører OB overhovedet til i toppen? Og kan de komme derop?

Af Martin Davidsen, redaktør, Stemmer Fra Ådalen

Mandag aften tager OB hul på Superliga-slutspillet for fjerde gang med den nuværende struktur. Men hvor det i sidste sæson handlede om medaljejagt i Superligaens top 6, er der i år mere inferiøre kampe på programmet i det, der kaldes puljespillet. Det kan enten ende med en playoff-kamp om en plads i Europa eller med nedrykning – eller i ingenmandsland i Superligaens nederste halvdel.

Det er perspektiverne for OB, og sådan har det efterhånden været for OB i en lang periode. I sidste sæson kom OB i top seks med et fint pointsnit, men sluttede som nummer fem, men i otte ud af de seneste ni sæsoner er den fynske klub havnet i den nederste halvdel af landets bedste række. På den måde er den aktuelle sæson ikke udtryk for en katastrofal nedtur – snarere et billede på normalen.

For siden sølvmedaljerne i 2011 og de efterfølgende års økonomiske nedgearing og turnaround har OB været placeret i Superligaens midterfelt. OB er således i gang med den længste periode uden europæisk deltagelse, medaljer eller titler siden indførelsen af betalt fodbold i 1978. Tidligere har den længste tørke været på fem år – i år er det 9 år siden, OB sidst var repræsenteret i Europa.

OB hentede i denne sæsons Superliga-grundspil 33 point, hvilket svarer til 1,27 point pr. kamp, og det var så ikke nok til Top 6 i denne omgang. Men spørgsmålet er, om en top seks plaering havde været tilfredsstillende i sig selv? Det giver som bekendt ingen garantier for medaljer eller europæisk deltagelse.

Men det er værd at bemærke, at OB i perioden med den aktuelle struktur i gennemsnit har hentet 1,28 point pr. kamp. Altså er denne sæson fuldstændig på niveau med de foregående sæsoner. Og ser man på den brede klinge har OB i denne sæson præsteret et pointsnit på niveau med de foregående otte sæsoner.

Hvis man laver en tabel over de fire sæsoner med den aktuelle struktur, kan man se, at OB faktisk har hentet sjetteflest point i grundspilskampene af alle hold. Det er nok til top seks, men det giver ikke OB status som tophold i Danmark. For der skal mere til.

Faktisk bekræfter den nærværende tabel det indtryk, man har af hieararkiet i dansk fodbold. Der findes en klar top tre med de økonomisk stærkeste klubber i form af FC København, FC Midtjylland og Brøndby. Herefter kommer FC Nordsjælland, der præsterer godt i kraft af store investeringer i akademiet og en unik og tydelig strategi. Og så kommer der et bredt felt bestående af OB, AGF, AaB og Randers FC samt et par øvrige klubber, som i gode sæsoner kan slutte i toppen og i dårlige sæsoner kan komme i nedrykningsfare. Det er derfor ikke forkert at påstå, at OB med sit nuværende set-up hører altså til i feltet mellem nummer fem og nummer 10 i Superligaen.

Til gengæld giver det ikke mening at påstå, at OB ”hører til” i top seks. Det er kun sket én gang siden 2012, og sidste sæson er altså stadig at betragte som en enlig svale. Reelt er der kun 3-4 klubber, der med rette kan definere sig som top seks-klubber. Det er naturligvis ikke til at sige, om OB var kommet i top seks i denne sæson, hvis man havde undgået en byge af skader – eller hvis man havde holdt fast i sine profiler, som jeg også argumenterede for sidste sommer.

På den korte bane formåede OB ikke at bygge videre på de gode tendenser fra 2018/19-sæsonen, og derfor ligner det en ny grå sæson for fynboerne. Og igen: Er top seks i sig selv en succes? Vel ikke hvis ikke det på et tidspunkt bliver vekslet til europæisk deltagelse eller lignende?

Men i bund og grund bør man ikke pege fingre ad cheftræneren, den fysiske træner eller den og den midtbanespiller, når OB i denne sæson glipper top seks. For den aktuelle sæsons  udvikling er bare et billede på det, der har været sandheden om OB siden 2011: Den fynske klub er et midterhold, der sjældent kommer i nedrykningsfare og sjældent spiller med, hvor det er virkelig sjovt.

Hvis man i OB mener, at klubben hører til i toppen af dansk fodbold, bør man handle derefter. Det kræver, at det sportslige budget bliver øget, så man kan tiltrække dygtigere spillere. Og det kræver, at man har en tydelig og ambitiøs strategi for, hvordan man vil nå sine mål. Ledelsen har flere gange signaleret, at en sådan strategi findes, men offentligheden har ikke fået den at se.

Så længe OB’s sportslige budget er blandt de 5-8 stærkeste i landet, er det svært at forvente mere end midterplaceringer, og det vil reelt være tilfældigheder, skader og stolpe ind/stople ud, der afgør, om man lige bliver nummer fem, seks, syv eller otte i den enkelte sæson. Bevares, klubber som Sønderjyske, Lyngby og Esbjerg har taget en medalje i ny og næ, men ingen af disse har bevaret en status som tophold i Danmark. Tværtimod har alle de nævnte klubber været i nedrykningsfare efterfølgende. Det kan ikke være en ambition for OB.

Til gengæld bør man leve op til egen selvforståelse som en topklub i dansk fodbold og stile efter at være fast deltager i top seks med jævnlig deltagelse i Europa League. En lignende målsætning er blevet italesat af Niels Thorborg her i Stemmer Fra Ådalen, men ambitionerne skal følges op af handling. Hvordan vil OB sikre, at klubben kan holde konkurrenter som AaB og AGF bag sig? Hvordan kan man på sigt indhente Brøndby? Hvordan undgår man – groft sagt – at blive en lidt dyrere udgave af Randers FC?

Der er dog også positive vinde over Ådalen. Det nye Superliga-hus står klar med moderne faciliteter, der bringer OB på niveau med konkurrenterne. Der er blevet investeret i staben, der i løbet af de seneste år er vokset i antal. Og på akademiet går det bedre end længe med en femteplads på DBU’s rangering af licensklubberne i Danmark. Netop denne rangering bør man være glad for i OB, for det er baseret på klubbernes evne til at arbejde strategisk med talentudviklingen. Desuden er OB’s U19-hold aktuelt nummer 1 i U19-ligaen, og vi har i denne sæson set en række spillere fra akademiet få debut.

Også på andre niveauer er der fremgang for OB, der inden coronaen ramte Danmark, kunne præsentere et rekordhøjt salg af sæsonkort og i øvrigt var godt i gang med at lave det bedste tilskuersnit i årevis. OB har femteflest tilskuere på hjemmebane i Superligaen i denne sæson.

Det ændrer imidlertid ikke på, at Superliga-holdet stadig mangler at blive forløst over en længere periode end bare en enkelt sæson. Den slags kræver en tydelig strategi, kloge investeringer og som nævnt et større sportsligt budget.

Hvis man fortsætter med det nuværende set-up og de nuværende rammer, er det svært at argumentere for, hvorfor OB skal være fast top 6-deltager de kommende år. Historien viser i hvert fald noget andet. OB kan sagtens poppe op og tage en medalje i ny og næ eller komme i top seks hvert andet eller tredje år. Men hvis man vil danse i mere end bare en enkelt sommer, kræver det, at man er klar til at byde konkurrenterne op.

Det gør man kun med en offensiv og strategisk stærk indsats.