I samarbejde med Albani afholder Stemmer Fra Ådalen fredag den 31. august et stort live-arrangement, hvor en særudgave af podcasten optages foran publikum på sportspubben Kick Off i Odense.

Samme aften vises der både transfer-tv og engelsk fodbold på barens mange tv-skærme, så der er udsigt til en stor fodboldaften, hvor Stemmer Fra Ådalen også vil sende live på Facebook fra dele af arrangement.

Der bliver både snakket fortid, nutid og fremtid med OB-perspektiv – og med stort fokus på transfervinduet. Desuden vil der være konkurrencer med mulighed for at vinde fine præmier samt salg af Stemmer Fra Ådalen-merchandise.

AFTENENS PROGRAM

18.00 – 20.00: Salg af øl, vand og grillpølser
Køb en øl i baren hos Kick Off eller en stadionplatte hos Søren Grillmester, der tænder grillen ude foran Kick Off i Overgade. Overskuddet af salg af pølser går til Stemmer Fra Ådalens produktion.

20.00-20.45: Live-podcast foran publikum
Tema: Transfervinduets mytologi og mærkelige klubskifter
I panelet: Michael Schjønberg, Sandro Spasojevic og Martin Davidsen

21.30-21.45: OB-transferquiz
Vi afholder stor transferquiz blandt alle fremmødte med fine præmier i form af landskampbilletter, øl fra Albani og unikt merchandise fra OB.

22.30-24.00: Podcast foran publikum
Tema: Evaluering af OB’s transfervindue og trup
I panelet: Sandro Spasojevic, Peter Brix, Morten Skov, Simon Voetmann, Martin Davidsen

*Med forbehold for ændringer

Se mere om arrangementet på Facebook via dette link